Rejser til Sydfrankrig

Der er få steder i Europa, der kan byde på en mere mindeværdig rejseoplevelse end det fantastisk smukke Sydfrankrig. En rejse til denne solrige region er en fryd for alle sanser, hvad enten du slænger dig på de varme, solbeskinnede strande eller fordyber dig i det lokale køkkens dufte og smage.

Det glitrende middelhav ved den franske riviera, Côte d’Azur, er næsten uimodståeligt. Men hvis du rejser til Sydfrankrig, er der også meget andet at opleve. Her finder du alt fra spændende middelalderfæstninger og museer i verdensklasse til et betagende bagland med dramatiske bjerge, farverige markeder og idylliske vingårde. Det er ikke tilfældig, at en lang række historiens største kunstnere i tidens løb har fundet inspiration til mesterværker efter rejser til Sydfrankrig.

Uanset om du giver dig god tid til at fokusere på de helt nære omgivelser og mærke det lokale liv eller begiver dig ud på en hæsblæsende rundrejse for at se flest muligt af regionens største seværdigheder, vil de mange nye indtryk fra din rejse til Sydfrankrig med garanti hænge ved længe efter, at du er vendt hjem.

Sydfrankrig, som inkluderer regionen Nouvelle-Aquitaine længst mod vest samt middelhavsregionerne Occitanien og Provence-Alpes-Côte d'Azur, rummer så mange store og små attraktioner, at du kan rejse hertil år efter år og stadig opleve noget nyt. Der er ganske vist mange af vores gæster, som aldrig glemmer deres første kærlighed og søger tilbage til den samme by eller yndlingshotel igen og igen.

Hos Escapeaway er vi også selv meget begejstret for denne skønne region og har tilsammen mange års erfaring i rejser til Sydfrankrig. Erfaringen bruger vi blandt andet til omhyggeligt at udvælge de hoteller og ferieboliger, som lever op til vores krav. Et af disse er naturligvis gode anmeldelser fra tidligere gæster. Se udvalget i søgemaskinen her på siden, hvor du også kan sammenligne de bedste priser på flybilletterne til rejsen.

Med Escapeaway kan du nemt booke en problemfri og sikker rejse til Sydfrankrig, med mulighed for afrejse fra lufthavnen i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Den smarte søgemaskine støvsuger hele tiden nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og sætter dem sammen med vores udvalgte feriehuse, ferielejligheder og hoteller i Sydfrankrig. Vi samler det hele i en pakkerejse med rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken og få den bedste oplevelse når du kommer frem. God tur!

>> Læs mere om rejser til Frankrig her

Rejsemål i Sydfrankrig

  • Gæstebedømmelser 8,9
    Regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur omfatter en stribe af Frankrigs mest berømte kystbyer som Saint-Tropez, Cannes og Nice. Men en rejse til denne solrige region mellem Middelhavet og Alperne er også en chance for at udforske et betagende bagland.
  • Languedoc-Roussillon
    11 hoteller
    Solrige Languedoc-Roussillon står for en tredjedel af Frankrigs vinproduktion, men de stemningsfulde vingårde må konkurrere om opmærksomheden med regionens tillokkende middelhavsstrande. Gå heller ikke glip af Pont du Gard og de mange andre seværdigheder.
  • Midi-Pyrénées-regionen er kendt for sine enestående og meget varierede landskaber, der inkluderer alt fra utæmmede bjerge til lavland med floder og vinmarker. Dertil kommer perlerækken af charmerende byer med deres arkitektoniske skatte og rige kulturliv.

Populære hoteller i Sydfrankrig

Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Nice
9,1
Fabelagtigt
703 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Mougins
8,9
Meget godt
1132 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 27 km
  • Nærmeste strand: ca. 8 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Marseille
9,0
Fabelagtigt
3791 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Sydfrankrig fra kyst til kyst

I fugleflugt er der over 700 kilometer på tværs af Sydfrankrig fra Biarritz på Atlanterhavskysten helt over til Nice på Middelhavskysten tæt ved den italienske riviera. Der kan skrives tykke bøger om alt det, du som turist kan opleve mellem disse yderpunkter. Det omtalte udvalg af destinationer og oplevelser nedenfor er derfor blot et ganske lille udpluk af alt det, du kan opleve på en rejse til Sydfrankrig.

Længst mod vest i regionen Nouvelle-Aquitaine ved Frankrigs sydlige Atlanterhavskyst finder du Côte d’Argent (Sølvkysten), som er landets længste sandstrand. Lidt som vi kender det fra vores egen vestkyst, kan havet være vildt her og forsigtighed er nødvendig ved badning, men ikke desto mindre er stranden ved for eksempel Biarritz meget populær. Den livlige badeby er desuden et godt udgangspunkt for at udforske den franske del af Baskerlandet.

Synes du ikke navnet på naboregionen mod øst, Occitanien, lyder bekendt, er det ikke så underligt.  Det var således først i 2016, at Languedoc-Roussillon og Midi-Pyrénées blev lagt sammen til denne nye region. Til gengæld har du nok hørt om regionshovedstaden Toulouse og måske om byer såsom Carcassonne med den imponerende fæstningsmur, Montpellier med de små snoede gader i den historiske bydel og Nîmes, der har Frankrigs bedst bevaret romerske amfiteater. Hvis du rejser til Sydfrankrig for at opleve autentisk fransk kultur og uspoleret natur, er Occitanien leveringsdygtig.

I Provence-Alpes-Côte d'Azur, den østligste af de tre sydfranske regioner, har du ligeledes en hel stjerneparade af spændende byer fuld af kulturelle og historiske seværdigheder at vælge mellem som Aix-en Provence, Avignon, Marseille, Saint Tropez og Nice for bare at nævne nogle få. Dertil kommer naturligvis den tillokkende rivieras strande ved det azurblå middelhav og spektakulære naturområder som Gorges du Verdon.

Næsten uanset hvor mange gange du rejser til Sydfrankrig, løber du altså ikke tør for nye berømte destinationer. En stor del af charmen ved at holde ferie i Frankrig og ikke mindst i den sydlige del af landet er dog muligheder for også at udforske de mange mindre, mere ukendte landsbyer. Her er der rig mulighed for at møde de lokale i deres hverdag og opleve samfund, hvor stolte traditioner holdes i hævd. Det er også oplagt at kigge efter et ophold i et charmerende feriehus lidt oppe i bjergene, eller måske en ferielejlighed hvor du selv kan bestemme tempoet.

Nemt at finde det bedste hotel i Sydfrankrig her

Klar til at booke dit sydfranske eventyr? Brug vores rejsesøgemaskine til at bestille det helt rigtige hotel og finde de billigste flybilletter. Når du samler fly og hotel i en pakkerejse, er den dækket af Rejsegaranti. Det giver ekstra tryghed. Du kan også med fordel tilføje billeje eller eventuelt transfer (transport tur/retur mellem lufthavnen og dit hotel) til pakken. Den bedste måde at udforske det sydlige Frankrig på er efter vores mening ved at leje en bil og køre selv. Det er sådan franskmændene selv gør.

Book derfor hellere din lejebil allerede hjemmefra, når du bestiller rejsen til Sydfrankrig. Så er du helt uafhængig af køreplaner og kan drage på eventyr i dit eget tempo. Det indbyder det sydlige Frankrig i den grad til. Af samme grund anbefaler vi også, at du ikke lægger et stramt program for, hvad du skal se og opleve, når du rejser til Sydfrankrig. Du vil alligevel ofte blive fristet til at lave spontane afstikkere, når først du er fremme.

>> Læs om fleksible pakkerejser til Frankrig her

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Hvad siger gæsterne i Sydfrankrig?

8,9
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 80 anmeldelser