Rejser til Santorini

Santorini er måske den af Grækenlands mange smukke øer, som skiller sig mest ud, og som et resultat heraf, er øen også landets mest besøgte turistmål. Men du må ikke lade dette afskrække dig. Tværtimod, for denne bedårende, lille vulkanske ø er et paradis med en dramatisk kystlinje, krystalklart vand og smukke solnedgange. Escapeaway er specialister i rejser til Santorini, hvor du bor på håndplukkede hoteller eller i ferieboliger under din rejse. Velkommen til Santorini med Escapeaway.

Og det er forståeligt, at mange elskende fra hele verden vælger at fejre deres bryllupsdag her eller lade deres bryllupsrejse gå til den sagnomspundne ferieø Santorini. Jeg blev selv forelsket i denne lille ø, og havde svært ved at rive mig væk, da det var på tide at drage videre. Min eneste trøst var, at det helt bestemt ikke var sidste gang, jeg tog på ferie på Santorini, som ifølge legenden er den mytiske Atlantis, som sank i havet og forsvandt.

Dramatik på højt niveau

At Santorini har så dramatisk en kystlinje skyldes et stort vulkanudbrud, som fandt sted for flere tusinde år siden, hvor calderaen – et dybt lagunelignende krater omgivet af klippevægge, blev etableret. Klippestykker, der styrter direkte i havet er et almindeligt syn på øens vestlige side, mens den østlige er mere flad med mørke lava-strande. Alt dette skaber en romantisk kontrast til øens charmerende små landsbyer med hvidkalkede huse. Det kan virkelig ikke undre, at Santorini er den mest fotograferede blandt de græske øer. Også jeg ønskede at udødeliggøre mit besøg og kom hjem med flere hundrede billeder i kameraet.

Vidunderlige byer med karakter

Det, der er så dejligt ved at rejse til Santorini, hvis du spørger mig, er, at der ikke findes nogle større byer på øen, men derimod mange søde, små landsbyer med masser af karakter, der nemt kan ætses på nethinden. De ligner umiddelbart hinanden – men så alligevel ikke, og i sidste ende er det svært at bare vælge én af dem, og så er det jo så heldigt, at Santorini ikke er en stor ø, så du kan nemt komme rundt i et behageligt tempo og nyde alt, hvad øen har at byde på.

Spektakulære Fira er øens "hovedstad" - en typisk kykladisk by, hvor de hvide huse og de karakteristiske blå tage varmede mit frosne skandinavisk hjerte. Her kan du slentre rundt i de smalle stræder med gode taverner og udendørs barer og caféer, hvor du kan slår dig ned og bare nyde livet. Oia er en af de landsbyer, jeg bedst kunne lide. Æstetisk smuk for øjet og med de vidunderlige solnedgange, du vil aldrig blive mæt af. Og det er netop solnedgangene, der er årsag til, at mange nygifte vælger netop denne lille landsby, der klynger sig til klippevæggen.

På en ferie på Santorini er man også nødt til at kigge på Imerovigli, balkonen ud mod Det Ægæiske Hav, der også er en lille landsby med smalle gyder og berømte solnedgange. Her føler du dig totalt afslappet ved blot at bænke dig ved en udendørsservering og betragte den smukke kystlinje og det glitrende hav.

Slikke sol på en sort strand, på en rød strand eller på en helt ”almindelig” strand

Det er nok ikke alle, der har valgt at rejse til Santorini i deres ferie, der tilbringer hele dagen på stranden, men der skal alligevel bruges tid til at få sand mellem tæerne og tage en dukkert i det smukke, krystalklare vand. Og til det formål er der forskellige muligheder. Kamari, en stor traditionel turistby, ligger cirka 15 km sydøst for Fira og er velegnet til familier med børn. Her er en lang sort sandstrand, restauranter, butikker og alt det andet halløj, vi som turister sætter pris på.

Også Perissa har en sort sandstrand, som er populær hos de badende. Her kan du nyde dejlige specialiteter på en af de lokale restauranter. Vælger du Perivolos med dens sorte småsten, kan du prøve forskellige former for vandsport. Et velorganiseret sted med strand-service og godt udvalg at lidt til maven. Så har vi den røde strand, Red Beach, som er en af øens mest berømte og Agios Georgios, som også byder på et ”aktivt” sol- og badeliv.

Noget af det bedste jeg har smagt

Santorini er som nævnt en lille ø, og der produceres ikke så mange lokale produkter, men det var netop her, mine smagsløg gik amok. Utroligt så høj kvalitet maden har! Jeg får at vide, at de kun har fava (linser), cherry tomater, chlor (ost fremstillet af gedemælk ) og lokalt produceret vin, men det er ligegyldigt for mig, for her forstår de virkelig at tilberede det. Og udover at maden smager guddommeligt, så er de små taverner så charmerende og hjemlige, at du nemt kan finde din personlige favorit. Et lille tip: hvis du ønsker lidt lavere priser, skal du søge lidt bort fra de mest turistede områder og finde restauranter, der ikke har havudsigt. Netop det gjorde jeg og fik en af mine bedste restaurantoplevelser nogen sinde. For resten, så må du ikke glemme at prøve Keftedes, kødboller med tomat og mynte – det er virkelig smagen af Grækenland!

En oplevelsernes ø –på alle måder

Udover vidunderlig god mad, smukke solnedgange, betagende panoramaudsigter, dejligt solskin og skønne badeture, byder Santorini på en spændende historie, et blomstrende sted med shipping og handel. Og vil du vide mere om øens historie kan du kigge indenfor på Santorinis Museum, hvor fantastiske fund fra udgravninger venter dig.

Du kan også besøge den maleriske bjerglandsby Pyrgos med dens venetianske borge og ruiner. Fyrtårnet i landsbyen Fikrotiri fra 1892 er landets ældste, og her kan du slentre rundt blandt minoiske ruiner og mærke historiens vingesus. Er der plads til og interesse for endnu mere historie, så tag en tur til Akrotiri - den gamle minoiske by, der ligesom Pompeji, lå skjult under asken i flere tusinde år. Og sidst men ikke mindst kan du besøge de nærliggende øer som for eksempel smukke Amargos.

Ferien på Santorini - Summa summarum

Jeg må indrømme, at Santorini erobrede mit hjerte, og jeg er ellers ikke nem at imponere. Jeg blev fuldstændig betaget af den barske kyst, de charmerende landsbyer, den vidunderlige mad, de smukke solnedgange og de fine hoteller. Her er blevet tænkt, man har benyttet sig af øens aktiver, og de fleste af hotellerne ligger med panoramaudsigt, så du vil være i stand til at nyde alt det smukke. Intimitet og romantik er nøgleordene, og det bliver du især bekræftet i, hvis du vælger et af vores hoteller med terrasse og privat pool.

Godt at vide når du rejser til Santorini

Du kan rejse til Santorini med fly via Athen og i løbet af sommeren også med båd fra forskellige øer samt fra Piræus og Thessaloniki, hvilket passer mange besøgende godt, hvis man gerne vil se og opleve mere end én af Grækenlands smukke øer. For eksempel kan du kombinere din ferie på Santorini med Kreta. Hurtigfærgen mellem de to øer tager blot omkring 2 timer.

En ferie på Santorini koster lidt mere i forhold til Grækenlands øvrige destinationer, men til gengæld får du en helt anden oplevelse, der er svær at beskrive. Selve indlogeringen på Santorini holder højere standard og de fleste er charmerende små hoteller, hvor du har privat pool og smuk solnedgang – vidunderligt og romantisk!

Du bør være opmærksom på, at Santorini og dens landsbyer har store højdeforskelle, som kan betyde mange trapper. Det er nemt at komme rundt med bil og bus, og det er også populært at leje scooter. Kan du lide at vandre, så prøv ruten mellem Imerovigli og Fira. Den tager et par timer, og du får et minde for livet.

For dem med et stort shopping-gen er der masser af keramik, kunst, tæpper, smykker og lædervarer at bruge sine euros til. Santorini er opkaldt efter St. Irene og har kun 7.000 fastboende indbyggere, hvilket er svært at tro, når du er der i højsæsonen. Især når krydstogtskibene lægger til kaj, men menneskemængden tynder heldigvis ud hen mod aften.

>> Læs også om rejser til Kreta her

Rejsemål på Santorini

  • Gæstebedømmelser 9,4
    Imerovigli
    12 hoteller
    Imerovigli ligger højt oppe på Santorinis kraterkant betyder med fantastiske udsigt over Det Ægæiske Hav. Byen er meget charmerende med sit vivar af smalle gader mellem de hvidkalkede huse og kirker. Her ånder fred og idyl, selvom der ikke er ... langt til Fira. Læs mere
  • Fira
    6 hoteller
    Fira er Santorinis største by og en af de smukkeste beliggende. Udsigten oppe fra den gamle by ned mod det azurblå hav er mageløs. Samtidig har du i Fira det bedste udgangspunkt for at udforske de andre byer og strande på resten af vulkanøen.
  • Oia
    6 hoteller
    Du kan næppe finde en landsby i Kykladerne eller hele Grækenland med en mere betagende beliggenhed end Oia. Herude på nordspidsen af Santorini får du nemt meget af ferien til at gå med blot at nyde den smukke udsigt og udforskning af byens smalle gader.
  • Kamari
    4 hoteller
    I Kamari venter dig en kilometerlang, mørk lavastrand ved det azurblå hav. Denne fredelige badeby på østsiden af Santorini er derfor perfekt til en rigtig daseferie. Du har dog også et glimrende udgangspunkt for at udforske resten af den spektakulære ... vulkanø. Læs mere
  • Pyrgos Kallistis
    3 hoteller
    Pyrgos Kallistis er en skjult perle på Santorini. Det er en af de smukkeste, mest uspolerede landsbyer på vulkanøen med blåkuplede kirker og hvidkalkede huse, hvorfra du kan nyde spektakulære 360 graders udsigter mod det azurblå hav.
  • Akrotiri
    2 hoteller
    Akrotiri ligger på den sydvestlige ende af den halvmåneformet caldera, som udgør Santorini. Sammenlignet med Oia, som ligger på modsatte side af lagunen, er Akrotiri et af vulkanøens mere ukendte rejsemål trods en skøn beliggenhed.

Populære hoteller på Santorini

Grækenland, De Græske Øer, Santorini, Fira
9,7
Fabelagtigt
275 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 6 km
  • Nærmeste strand: ca. 3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, De Græske Øer, Santorini, Kamari
9,4
Fabelagtigt
283 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, De Græske Øer, Santorini, Imerovigli
9,7
Fabelagtigt
147 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Nærmeste strand: ca. 3.9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Bestil rejsen som en samlet pakke inkl. fly eller kun hotelophold

Bestil din rejse til Santorini som en samlet pakkerejse med fly, hotel eller feriebolig og evt. transport fra JTR Santorini lufthavn t/r (transfer) eller en lejebil. Ønsker du selv at arrangere din flyrejse til Santorini, kan du naturligvis også vælge kun at bestille dit hotelophold hos os.

Du kan rejse i nøjagtig det antal dage, du ønsker, da vi tilbyder valgfri rejselængde til alle rejsemål, og du kan også frit vælge, fra hvilken lufthavn du vil rejse, bl.a. Billund, Aalborg, København, Aarhus og Hamborg. Få flere informationer om alle rejserne inkl. aktuelle flytider og flyruter i søgemaskinen. Du kan også vælge kun at se priser på rejser til Santorini, hvor du flyver direkte eller med en mellemlanding.

Hos Escapeaway Rejser kan du rejse med almindelige rutefly som f.eks. BA eller Aegean, men også lavprisfly som f.eks. Wizzair og easyJet, hvis du vil have de billigste flybilletter. Når du booker en rejse som en samlet pakke til Santorini i Grækenland, kan du også kombinere flyselskaber hos os, altså benytte to forskellige selskaber til udrejsen og hjemrejsen. Det kalder vi fleksible rejser...

Vælg det rigtige hotel på Santorini

Forkert valg af hotel kan ødelægge en hel ferie, og derfor er et godt tip til at finde det helt rigtige hotel eller en feriebolig, som opfylder dine ønsker og behov, at benytte vores rejse- og hoteltemaer eller filtreringsmulighederne. Du finder disse når du søger efter priser på din rejse til Santorini og alle andre destinationer i Grækenland som f.eks. Kreta, Korfu, Rhodos og Mykonos. Blandt de mest benyttede rejsetemaer er "aktiv ferie" og "badeferie". Vi har også opdelt hotellerne i forskellige typer, så du har nemmere ved at finde det helt rigtige hotel, f.eks. "hoteller med udsigt" eller "hoteller til familieferie". I filteret kan du bl.a. også vælge disse typer af indkvartering: Villa, luksushotel, boutique-hotel, feriebolig, Casa Grande, ferieligheder og mange flere..

Din rejse er vores ansvar

Får du brug for hjælp til at bestille din rejse til Santorini online, eller vil du f.eks. have et tilbud på en af vores populære kombinationsrejser eller rundrejser i bil (kør-selv-ferie) i Grækenland, så er du altid meget velkommen til at kontakte os. Hos Escapeaway har vi lagt meget arbejde i at udvælge alle hotellerne, og rejserne, du finder i programmet på Santorini og i vores personlige hotelbeskrivelser, forsøger vi altid at give dig som gæst en ærlig beskrivelse af hotellet, uanset om du vil rejse på en luksusrejse, eller du er på en ferie på Santorini, hvor det betyder mere, at hotellet er "autentisk" og charmerende snarere end luksuriøst. 

Din rejse er vores ansvar både før, under og efter rejsen, og vi er altid klar til at hjælpe dig. Escapeaway Rejser er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening, og vi har stillet rejsegaranti og følger naturligvis pakkerejseloven - det giver tryghed på rejsen! 

Information og fakta

Jeg har her samlet nogle få facts og informationer om Santorini, såsom regionens geografi, befolkning, historie og klima, som kan tjene som inspiration til din ferie Santorini. Hvis du ønsker at finde mere inspiration til din rejse, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, hvor du kan finde spændende artikler om alle vores rejsemål. God fornøjelse og god rejse!

Geografi og befolkning

Santorini er den sydligste af øerne i øgruppen kaldet Kykladerne, beliggende i det sydlige Ægæerhav, 200 kilometer syd for det græske fastland. Øen er på omkring 73 km2 og har en befolkning på omkring 16.000 indbyggere.

Dagens udgave af Santorini er dét, der blev tilbage, efter at et stort vulkanudbrud ødelagde øens første bosættelser og skabte øens nuværende geologi. Santorini var også genstand for det største vulkanudbrud i historien, nemlig det såkaldte minoiske udbrud (også kaldet Thera-udbruddet), som fandt sted for omkring 3600 år siden på højden af den minoiske civilisations levetid. Udbruddet kan indirekte have ført til et sammenbrud i den selvsamme minoiske civilisation på øen Kreta, beliggende 110 km mod syd, gennem den gigantiske tsunami, der fulgte efter udbruddet.

Klima og vejr

Klimaet på Santorini er et typisk mediterrant klima med varme og tørre somre og milde, mere fugtige vintre. 

De varmeste måneder i året er juli og august med gennemsnitligt 26 grader, efterfulgt af juni og september med gennemsnitligt 24 grader, mens de koldeste måneder er januar og februar med 12 grader i gennemsnit, efterfulgt af december med 13 grader i gennemsnit.

Flest soltimer finder du i juli med 14 soltimer om dagen i gennemsnit, efterfulgt af juni og august med 13 soltimer om dagen i gennemsnit. I den modsatte del af skalaen ligger december med kun 6 soltimer om dagen i gennemsnit. Hvis du vil undgå regn på din ferie på Santorini, skal du lade være med at rejse dertil mellem oktober og april, og især undgå december og januar, er har henholdsvis 75 mm og 71 mm regn i gennemsnit.

Historie

De ældste tegn på menneskelig bosættelse på Santorini går tilbage til det femte årtusinde f.Kr. eller tidligere. Det er dog i perioden 2000-1650 f.Kr., at øen for alvor viser tegn på at have spillet en betydelig rolle i Det Ægæiske Hav. Sporene er særligt tydelige i broncealder-bosættelsen Akrotiri, hvor adskillige fund bevidner, at øen ikke bare drev handel med den minoiske kulturs arnested på Kreta, men også med andre kulturer omkring Middelhavet, såsom Anatolien, Cypern, Syrien, Egypten, samt det græske fastland.

De velbevarede ruiner i Akrotiri, der ofte sammenlignes med ruinerne i Pompeji, antyder et - efter den tids standarder - højt civilisatorisk niveau med arkæologiske spor af gader, torve, mure op til 8 meters højde, komplicerede vand- og dræningssystemer, og kunst af meget høj kvalitet. De mange unikke arkæologiske spor viser, at øen var den minoiske kulturs største center uden for den minoiske kulturs højborg på Kreta. Den minoiske kultur kom senere til en brat ende i kølvandet på det berygtede Thera-jordskælv, som menes at have fundet sted på - og omkring Santorini - ca. år 1627 f. Kr. (arkæologiske spor har tidligere dateret det fatale jordskælv til omkring år 1500 f.Kr., men disse spor harmonerer ikke med nyere geologiske målinger af datidens klimaforandringer).

Senere blev øen genstand for fønikisk herredømme - og hvis man skal tro Herodot varede dette herredømme hele otte menneske-generationer - inden øen faldt i hænderne på den oldgræske stamme kaldet dorerne. Siden blev øen både styret af romere, byzantinere (efter den romerske deling), venetianere (fra hvilke øen fik sit nuværende navn efter sammentrækningen af de to ord “Saint” og “Irene”), samt osmannere (fra hvilke øen vandt uafhængighed i 1821 som en konsekvens af den græske uafhængighedskrig). 

I 1830 blev øen forenet med Grækenland gennem London-traktaten (der var indgået i juli 1827).

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hvad siger gæsterne på Santorini?

9,4
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 14 anmeldelser