Rejser til Lu Monferrato

Lu Monferrato ligger på en af de mange bakketoppe i det let bølgede landskab 14 kilometer nordvest for Alessandria. Øverst i byen, der lokalt blot kaldes for Lu, står et tårn, hvorfra der er en vidunderlig udsigt ud over byens tage og det omkringliggende landskab.

Der bor kun omkring 1200 mennesker i Lu Monferrato. Alligevel har den lille landsby indtil flere kirker. Dem vil du se, når du går på opdagelse i de charmerende smalle gader, der emmer af ægte middelalderstemning. På din vej rundt i Lu finder du også nogle enkelte restauranter og vinbarer, hvor du kan stifte nærmere bekendtskab med Piemonte-regionens berømte køkken.

Oplev ægte italiensk landsbyliv

En rejse til Lu Monferrato giver dig i det hele taget en unik chance for at opleve det bedste af Norditalien. Modsat byer af samme beskedne størrelse herhjemme er der et helt andet liv i gaderne i Lu Monferrato. Her har du gode muligheder for at hilse på de lokale hos købmanden, hvor du kan få de fleste fornødenheder, eller når du besøger en af restauranterne.

Der kører en lokalbus gennem byen, men hvis du rejser til Lu Monferrato, er det en fordel at have en bil til rådighed. Hvis du ikke selv kører hele vejen til Italien, men flyver, bør du derfor booke en lejebil til rejsen. Så kan du nemt komme det sidste stykke til dit hotel fra lufthavnen, og ikke mindst vil du have frit valg på alle hylder blandt de mange interessante udflugtsmål.

Gastronomi i verdensklasse

Lu Monferrato ligger omtrent midt i trekanten mellem Milano, Torino og Genova. Det er et område, som gennemskæres af floden Po og er rigt på idylliske middelalderbyer. Der er for eksempel kun 38 kilometer til Asti, der er kendt for dens mousserende vin. Holder du af gode vine, er denne berømte by blot ét af de interessante udflugtsmål på en rejse til Lu Monferrato.

Du befinder dig i et område, hvis gastronomi - især vinen - tiltrækker rejsende fra hele verden. Du har således de anerkendte vindistrikter Langhe, Roero og Monferrato inden for din rækkevidde, når du bor i Lu Monferrato.

Hos Escapeaway hjælper vi dig gerne med planlægningen af din rejse. Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du har brug for råd eller hjælp i forbindelse med planlægning eller booking af din rejse. Det er dog nemt blot at benytte søgemaskinen her på siden, hvor du starter med at vælge om du vil rejse fra lufthavnen i København, Billund, Aarhus, Aalborg eller Hamburg.

Derefter skal du bare vælge et af hotellerne i vores program, som er nøje udvalgt for deres gode anmeldelser. Derved sammensætter du en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti, til en pris du ikke finder bedre andre steder.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Lu Monferrato