Rejser til Buger

Búger er en hyggelig lille landsby på det nordlige Mallorca. Den ligger på en bakketop omgivet af mandel- og johannesbrødtræer blot 20 minutters kørsel fra Alcudia-bugtens lange sandstrande. Sammenlignet med de livlige badebyer ude ved kysten er stemningen i Buger en helt anden. Mange af byens godt 1.000 indbyggere lever stadig af landbruget, som udover dyrkning af mandler og johannesbrød inkluderer opdræt af husdyr.

Tempoet er derfor behageligt langsomt i Buger. Her går livet sin vante gang. Det er perfekt, hvis du rejser hertil for at slippe væk fra den stressende hverdag derhjemme, eller du eventuelt blot foretrækker at bo lidt på afstand af de mest travle turistområder nærmere kysten.

Shopping og restauranter

Det meste af byens liv finder du i hovedgaden og det lille centrum. Der afholdes et marked hver lørdag langs Calle Mascaró med salg af frisk frugt og grøntsager, lokale produkter, tøj og sko. Byen har desuden nogle enkelte forretningerne, bageri, restauranter og barer med udendørs servering.

De fleste behov, der opstår på en ferie, kan du altså få dækket i selve Buger. Når det er sagt, vil du måske ikke nøjes med at spise og handle den håndfuld steder, som denne landsby kan tilbyde. I så fald kan det varmt anbefales også at besøge de populære markeder i Inca (torsdag), Sa Pobla (søndag) og Pollensa (søndag), hvis du vil have mere at vælge mellem. I disse større byer, som ligger inden for kort afstand, er der ligeledes et væld af spisesteder og butikker.

Perfekt til en aktiv ferie på Mallorca

Der er naturligvis ikke kun for at shoppe og spise god mad eller udforske de få seværdigheder i landsbyen, at du skal rejse til Buger. Du får her nemlig et ideelt udgangspunkt for at udforske en række af Mallorcas største attraktioner. Byen er af samme grund de senere år blandt andet blevet et populært start- eller slutpunkt for de cykelmotionister, der i stigende grad har kastet deres kærlighed på Mallorca. Også til fods er der dog mange muligheder for at holde en aktiv ferie her. Mod nordvest rejser Serra de Tramuntana-bjergene sig med mange naturskønne vandreruter. Start eventuelt med at cykle den 9 kilometer lange tur til Ermita of Santa Magdalena, der ligger på en bakketop med flot udsigt til bjergene og det azurblå hav.

Lange sandstrande nær Buger

Husk også badetøjet, når du rejser til Buger! Det tager nemlig blot omkring 20 minutter at køre ud til Alcudia-bugten, som er kendt for at have nogle af de bedste badestrande på Mallorca. Det er herude, du finder populære feriebyer som Can Picafort og Playa de Muro. Vil du ikke blot dase på det gyldne sand ved det krystalklare hav, kan du her også prøve kræfter med alle mulige former for vandsport.

Har du lejet en bil, hvilket må anbefales på en rejse til, kan du i eget tempo udforske regionens strande og seværdigheder. Det er ganske vist muligt at nå Buger med offentlig transport (bus), men det kan være en ret omstændelig affære. Turen hertil fra lufthavnen ved Palma vil således kræve flere skift.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Buger